Bedetimen

Vil vi lede - må vi bede Under denne overskrift vil EA gerne udfordre dig, der er leder i en kirke eller kirkelig organisation, til at afsætte en time om ugen til bøn.

Download folder om Bedetimen (PDF)

Visionen

Vi vil gerne udfordre dig, der er leder i en kirke eller kirkelig organisation, til at afsætte en time om ugen til bøn.

Eksempelvis kan du vælge arbejdsugens første time - som en helt personlig beslutning, der ikke vil lade sig skubbe af alle de andre ting, der så ofte bestemmer vore mønstre.

Hvad det kan betyde for vores fælles opgave i Danmark - at formidle evangeliets sandhed og virkelighed og plante det ind i den åndelige søgen, der findes overalt - skal vi lade være usagt. Men betydningen kan meget vel være langt større, end vi aner.

Hvad det kan betyde for vort eget personlige bønsliv, er naturligvis heller ikke til at måle, men sikkert en hel del for ganske mange.

Uden at gøre det til lov eller noget, man kan måles på, kunne det at beslutte sig for en ugentlig bedetime blive et væsentligt vidnesbyrd for andre - og formentlig en god og praktisk hjælp for mange af os som en vedvarende impuls til at give bøn en særlig plads i vores liv.

Vil vi lede - må vi bede

Vi ved det alle: Er vi ledere i kristent arbejde, har vi brug for at fordybe os i bøn. At påstå noget andet vil være useriøst både i forhold til opgavens vigtighed og til menighedens Herre.

Vi ved det også i forhold til den verden, vi er sat i. Uden den dybe og stadige samtale med høstens Herre, giver det næppe mening at være hans vidne.

Derfor beder vi. Uanset vore forskellige opgaver og trods vore ulige traditioner beder vi.

Vi beder for os selv, og vi beder for dem, vi er ledere for. Vi beder for vore arbejdsfelter, og vi beder for den verden, som vi er sendt til.

Vi gør det, fordi vi ikke kan undvære dette nære forhold til Jesus Kristus, som sendte os. Og vi gør det, fordi han viste os bønnens verden som et helt unikt univers med kraft og styrke til at være menneske blandt mennesker.

Det er således både en sandhed og en udfordring for os: Vil vi lede, må vi bede. Vil vi se vores generation gribe evangeliet, må vi selv være grebet.

Den åndelige åbenhed i vort folk, som ikke er set større i mange år - og den dertil hørende forvirring - giver ny næring til dette perspektiv.

Kan du se det for dig: Ledere på alle planer i kirker og kristne organisationer, der en time om ugen finder ind i et usynligt bedefællesskab. Usynligt for os.

Behovet for gode rytmer

Det ligger i vores kristendomstradition at værne om evangeliets frihed og Guds nåde som det absolutte og eneste udgangspunkt for at have med Gud at gøre. Bøn er ikke et middel til at opnå Guds gunst. Alligevel er der en nær sammenhæng mellem ordet discipel og disciplin. Vi har brug for at danne gode vaner omkring vort bønsliv, så vi holder fast i vanen, selv om lysten udebliver.

Det kan hjælpe os ind i at erfare nogle af bønnens dybder, og fordybelsen vil i sig selv være vanedannende: det fortrolige fællesskab med den levende Gud. Bedetimen kan være en hjælp til at danne gode vaner omkring bøn. Ingen af os kan snige os uden om det: Hvis ikke vi tager teten i vort liv og prioriterer, vil alt muligt andet gøre det. Med al respekt for den stadige -'bøn i Ånden' - som vi vandrer i til daglig, stiller vores livs-mester os ofte over for at trække os tilbage fra andre gøremål for at være i bøn.

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Mark 1,35. Med sit liv lærte Jesus os at bede - og med sine ord talte han både om vigtigheden af at bede, om bønnens ramme og bønnens indhold.

Om altid at bede og ikke blive trætte - Luk 18,1
Om at gå ind i stilhedens rum - Matt 6,6
Om fællesbøn - Matt 18,19
Om bønnens indhold - Fadervor - Matt 6,9

Bønnens rum og ramme

At bøn først og fremmest er vort åndedræt og udtryk for barnets umiddelbare relation til sin far er altid udgangspunktet for en kristen.

Uanset hvor mange løfter, vi kan nævne om bønhørelse, bliver bønnen aldrig en præstation, vi kan yde for at opnå noget. Bønnen er det rum, Gud kalder os ind i, for at få os i tale. At skabe det rum - og forme rammen om vores lønkammer - er vores opgave. At sætte tid af - markere det i dagskalenderen, som var det en vigtig aftale (og det er det jo!) - og få andre til at respektere det, ligger alt sammen inden for vores ansvarsområde.

Hvis kristne ledere i Danmark på tværs af alle traditioner vil fange visionen og skabe deres eget lønkammer i en time om ugen i det perspektiv, vi her lægger op til, vil det give os alle en helt særlig dimension i vores bøn. Måske kan det være en god støtte at have en nærmere kontakt med en anden, som også tager ideen til sig, så man kan dele erfaringer og støtte hinanden i at fastholde visionen.

Find din egen form

Når man begynder på dette med en fast bedetime om ugen, varer det lidt, før man har fundet sin form. Og det skal anbefales, at man skifter i formen mellem forskellige modeller i løbet af en måned, både hvad angår den fysiske ramme og bønnens fokuspunkter. Det er vigtigt at arbejde med både rammen og indholdet, så det ikke dør i ensformighed. Mange beder godt, når de går en tur. For andre er en meditativ og meget tilbagetrukket form det eneste rigtige. For nogle vil det være nærliggende at gøre bedetimen til en daglig begivenhed.

Forslag til fokus for bedetimen

Taksigelse, tilbedelse, lovprisning

Ordløs, meditativ stilhed, hvor bønnens irrationelle dimension træder frem, og hvor betragtning og lytten er nøgleord.
Bøn for dig selv og dine opgaver, hvor du betragter bønnens rum som drejeskiven, hvorpå leret er under udformning, eller som et atelier, hvor du sammen med din Gud tegner på skitserne til de opgaver, der ligger forude. Her handler det om dig selv (jf. Paulus til Timotheus: Giv agt på dig selv og din gerning).
Bønnen for din næste og hans/hendes liv. Her der dit fokus vendt udad.
Find selv andre fokusområder, som passer til dig.