Esajas 6:5-9, Esajas

50: 5-9, Rom.8:35-

39, Rom.10: 15-17,

Luk.24:25-27

 

Romerbrevet taler om Guds ufattelige nåde til alle mennesker gennem Kristus. Men hvordan skal mennesker høre og tro, hvis ingen fortæller de gode nyheder? Alle kristne er kaldede til den opgave. Det er ikke bare missionærernes job. På vandringen til Emmaus forklarer Jesus disciplene om sin død, opstandelse og himmelfart. Vi er på samme måde kaldet til at fortælle de gode nyheder til dem vi møder. Vi må være klar som profeten Esajas, og svare: Her er jeg, send mig.

 

Denne sendelse omfatter også at gå til mennesker i sorg, smerte og ulykke. I Skotland betød skolemassakren i Dunblaneskolen og bombeangrebet på Lockerbiflyet for nogle år siden at helt uskyldige mennesker mødte døden under frygtelige omstændigheder. Smerten over tabet af liv havde konsekvenser langt ud over de fysiske grænser.

 

Sådan er der uretfærdig lidelse i vores verden hver eneste dag, hvor vi er kaldede til at være solidariske med dem, der oplever tilværelsens smerte og tragedie. Gud er aldrig ligeglad, men ønsker at være der igennem gravens mørke dyb; der hvor Kristus har været. Hans opstandelse er som en ny sol med forkyndelse af liv, tilgivelse og udødelighed. Vi må fortælle at Guds kærlighed altid er stærkest, og at lidelse og sorg aldrig vil sejre.

 

•          Tak, almægtige Gud, for alle som kan se dit lys i lidelsen og hjælp os nÃ¥r vi er i mørke. Vi tænker i  stilhed pÃ¥ de mennesker, vi kender, der oplever lidelse eller sorg.

•          Tak for din medlidenhed med os i fattigdom, lidelse og død.

•          Hjælp os til din tilgivelse, helbredelse og dit nærvær i prøvelser.

 

Polen, Østrig, Slovakiet, Schweiz, Slovenien, Rusland, Ukraine, Centralasien, Canada, Fortsæt selv

 

 

1.

Hvordan kan du vise medfølelse over for dem som lider og har vanskeligheder?

2.

Hvilken visdom og dybere forståelse har du fået gennem den lidelse du har kendt i dit eget liv?

3.

Hvordan vil du udtrykke Guds barmhjertighed og det håb du får i lyset af Kristi kors?