Søg:
Tilmeld/afmeld nyhedsbrev
I skal være mine vidner om alt dette...
 
3. dag
 
Ved at være opmærksomme på Guds nærvær
 
Forslag til læsning
1.Sam.3:1-10 ,
Luk.24:13-19,
Apg.8:26-40,
 
At vokse i tro er en udfordrende rejse. I vores travlhed med masser af pres og ansvar er det let at overse Guds åbenbare kærlighed til os i hverdagens erfaringer. Bibelteksterne inviterer os til at være opmærksomme på Guds nærvær i de uventede og overraskende begivenheder i vores liv.
 
I læsningen fra Det Gamle Testamente hører vi at Gud kalder Samuel. Først og fremmest skal Samuel lytte til Guds tale. Det kræver en villig og opmærksom indstilling. At lytte til Gud er også det, Filip og den etiopiske hofmand gør. Gud kalder den enkelte af os ved navn, og vi kan svare Ham.
 
Det er det, vi gør, når vi samles til gudstjenester for at tilbede Kristus og forkynde Hans fredsrige for hele jorden. Han kalder, vi svarer. Hans kald fører os også uden for kirkens mure. Vi er kaldet til også at tilbede Kristus dér, i det offentlige rums forskellige udfordringer og mellem ‘alle andre guder’. I den forstand er troen ikke en privatsag.
 
Gennem denne uge i bøn søger vi at være opmærksomme på Guds nærvær i vores hverdag. Både når vi møder mennesker vi kender og dem, der er fremmede for os, vil vi lære af hinanden og erfare mere om Gud, når vi ser Ham i vores næste.
 
Inspiration til taksigelse og bøn
•          Gud, giv os evne til at være opmærksomme pÃ¥ alt det du gør for os. Vi tænker især pÃ¥ ...
•          Gud, tak fordi at du taler til os, kalder os ved navn og vil følge og lede os pÃ¥ vejen.
•          Gud, giv os villighed til at være Ã¥bne for alt det, du giver os gennem brødre og søstre i kirkerne og i mødet med alle mennesker omkring os.
 
Forslag til bøn for verdens folkeslag og nationer:
Italien, Portugal, Spanien, Grækenland, Malta, Makedonien, Afrika, Fortsæt selv...
 
Spørgsmål og refleksion
1.
Er du opmærksom på globale forhold, glæder og tragedier, og hvordan kirken kan forholde sig til dem?
2.
Er det nok at være opmærksom, eller er der andet, du kan gøre for at din tro er synlig?
3.
Hvordan er du opmærksom på Gud, når forholdene ikke svarer til dine forventninger?
 
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig
ligge i grønne enge. Han leder mig til det stille vand. SL. 23