Del denne side

Seneste

  • Indsamling 2017

    Læs mere her!

  • Young Leadership Gathering

    Lasse Holmgaard Iversen, Lisa Boye, Kent Rasmussen, Simon Krüger og Bodil Skjøtt har været til Young Leadership Gathering, en konference langeret af Lausanne. Lausanne har lavet en video og er kommet med følgende pressemeddelelse omkring konferencen:

    Younger Leaders From Over 140 Countries Connected for Global Mission in Jakarta


    Jakarta, Indonesia-12 August 2016-The Lausanne Movement's most 'connected' gathering, the 2016 Lausanne Younger Leaders Gathering, came to a close last night. More than one thousand younger leaders and mentors convened for a week from over 140 countries to connect for global mission, in Jakarta, Indonesia, at the Global Campus of Universitas Pelita Harapan.

    The vision for YLG2016 was rooted in the same conviction out of which Billy Graham started the Lausanne Movement, namely to help influencers of global mission, who were often working in isolation, to meet and collaborate. Participants for this gathering have been invited through an extensive, prayerful, regionally based selection process after receiving thousands of nominations. About two thirds of the participants were from the Majority World, and about one third were women.
    'I've never seen the mission of the Lausanne Movement-connecting influencers and ideas for global mission-more powerfully displayed than during this amazing week'-says Michael Oh, Lausanne's Global Executive Director/CEO.

    Connections took various forms during the programme, such as the 160+ mentoring groups where participants connected their personal life stories to God's grand narrative of the world. In addition to regional gatherings and 35 workshops focused on many of the most significant missiological issues set forth in The Cape Town Commitment, there were also hundreds of pre-scheduled one-on-one meetings between senior and younger leaders throughout the course of the carefully crafted programme. To emphasize the importance of connecting at YLG2016, the planning team put significant amounts of free time into the week which was key in making space for numerous divine appointments.

    Building connections, however, began long before the gathering itself. In perhaps the most ambitious effort in the Lausanne Movement's history to prepare participants for a gathering, participants had to commit to an entire year of monthly preparation. This included both substantive reflection on the narrative of Scripture around which YLG2016 was focused, and also starting to make individual and national/regional connections long before setting foot in Jakarta.

    In a survey participants took, nine out of ten indicated they had made connections and friendships with other YLG2016 participants before arriving in Jakarta. This was largely facilitated by an online platform called the Connector, launched in the year prior to the gathering to connect participants with each other and the preparation materials. A mobile app version of the Connector was released for the gathering, and was heavily used by a vast majority of participants, far surpassing the expectations of the planning team. The app was accessed over 170,000 times as younger leaders and mentors used the app to communicate throughout YLG2016.

    Morning plenaries gave room for Scripture Engagement with Anne Zaki, Richard Chin, and René Breuel as Bible Expositors, and the evening sessions centred around 'Wisdom for World Evangelization', with speakers representing every region including Os Guinness, Ravi Zacharias, Becky Pippert, Marina Silva, David Platt, and others.

    'The theme of YLG2016 was "United in the Great Story", centred on the biblical story of God's purposes across human history. We heard afresh the call to create, repent, bless, love, reconcile, and worship. Through sharing our stories in the context of widespread cultural diversity, we have been inspired to re-imagine what it looks like to cultivate God's world, turn from idolatry, respond to redemption, restore peace, and work for God's glory'-says David Benson, Programme Chair for the gathering.

    Throughout the gathering, major challenges for this generation have been tackled: how to proclaim the truth of Christ in a skeptical world, what does it mean to preach the whole gospel and the Lordship of Christ over poverty and the environment, how to respond to different conceptions of human sexuality, the persecuted church, and major challenges facing evangelicalism in the next decades.

    In between the plenary sessions, there was much room for prayer and strategizing for global mission. Over 50 topic-based meetings were spontaneously organized by participants. The programme also included a series of laboratory sessions to guide participants through a creative brainstorming process and work towards tangible ways of partnering together through new missional initiatives. By the end of the gathering, over 59 submissions were received of possible missional partnership projects, some of which will be awarded initial funding through spark grants.

    The presence of the Chinese delegation at the YLG after their hindrance to attend the Third Lausanne Congress on World Evangelization in Cape Town 2010 was a particular joy. The Chinese participants intensely pursued strategic discussions with nearly every other region of the world seeking to discover how they could partner for global mission. They have a vision called Mission China 2030 to send 20,000 missionaries overseas by 2030. Their meeting with African participants at YLG2016 was particularly fruitful as more than one million Chinese live in Africa and present a largely unreached people group for the African church. Another strong connection point the Holy Spirit was orienting many to was North Korea (DPRK).

    'The gathering has been organized by younger leaders and for younger leaders, most of whom are likely to become the shaping voice of global evangelicalism. But we know we're not self-sufficient as a generation. I strongly believe that this week has been a defining moment, when our generation consciously stepped into the rich heritage of the Lausanne Movement, looking at God's mission from a global perspective'-reflects Sarah Breuel, Chair of the YLG2016 Planning Team.

    Summarizing his experience at the gathering, Michael Oh reflected: 'I believe that years later we may look back on this week as an historic gathering where many of the leaders of the global church first connected to one another and were uniquely inspired to lay down their lives in partnership for global mission. Our heart is full of gratitude. To God be the glory!'

  • Lausannebevægelsen

    Historien om Lausannebevægelsen må nødvendigvis begynde med historien om Lausanne-pagten (https://www.lausanne.org/content/covenant/lausanne-covenant.) Man har kaldt Lausanne-pagten for et mirakel, og helt sikkert er det at uden det dokument, som blev til i forbindelse med den første konference tilbage i 1974 havde der ikke været en bevægelse i dag med samme navn.

    Hvad var det for en tid og en situation, der gjorde det muligt at få 2.300 mennesker fra 150 forskellige lande repræsenterende mangfoldigheden af den kristne kirke på verdensplan til over de ti dage konferencen varede at tilslutte sig og personligt underskrive det dokument, som vi i dag kender som Lausanne-pagen? Det har siden dannet fundamentet for et utal af netværk og initiativer, der har ønsket at fremme verdensmission og gøre det ud fra en fælles platform.

    Dokumentet satte ord på, og åbnede perspektiverne for, en række af de problemstillinger, som havde skabt spændinger og frustrationer både for enkeltpersoners engagement i mission og i relation til grupper og organisationer. Lausannepagten præsenterede et verdensbillede der var større end ens eget og gjorde det i en ånd, så mange turde lade sig udfordre.

    Der er blevet givet en definition på hvad teologi er, som lyder således: En teologi er et sæt af svar baseret på Bibelen til et sæt af spørgsmål som enhver generation stiller. Det er det teologiske arbejde Lausanne-pagten forholder sig til. Fordi så mange forskellige nationaliteter og kulturer var engageret på konference i 1974 og i arbejdet med pagten åbnede det op for mangfoldigheden af de udfordringer kirken står overfor. Evangelisation og socialt engagement kunne ikke afskilles, for fattigdom, social uretfærdighed og truende katastrofer var åbenlyse for alle. Udviklingen inden for Kirkerners Verdensråd gjorde, at spørgsmål om kirkens enhed, diversitet og samarbejde trængte sig på. Det samme gjorde spørgsmålet om kristendommens sandhed i mødet med kravet om tolerance over for andre religioner. Hvad med spørgsmålet om religionsfrihed og menneskerettigheder, når medierne afslører, hvordan disse bliver tilsidesat i store dele af verden.  Havde kirken noget at sige her og hvis ikke, hvordan kan den så være relevant for mennesker, som mangler disse rettigheder?

    Det var sådanne spørgsmål de omkring 4000 deltagere på den første Lausanne konference måtte arbejde med. Blandt dem var der ikke kun teologer og teoretikere men også mennesker med en praktisk tilgang. Der var mennesker som kunne udlægge den bibelske tekst, men deltagerne repræsenterede også en stor praktisk erfaring med de konkrete spørgsmål som kom frem.

    Lausanne pagten er siden blevet oversat til en række sprog, også til dansk (/verden/lausanne/lausanne-pagten) og har dannet basis for en række internationale konsultationer, hvor arbejdsgrupper bestående af teoretikere men i langt højere grad af praktikere har produceret dokumenter om en række missionale problemstillinger. De findes i dag som Lausanne Occational Papers og er en kæmpe ressource, som er tilgængelig for alle på Lausannebevægelsens hjemmeside. (http://www.lausanne.org/category/lop)

    Den første konsultation blev holdt i 1980 i Pattaya. Senere i 2004 blev en lignende konsultation afholdt igen i Pattaya. Den første konsultation forhold sig til omkring 20 emner. I 2004 var der ikke mindre end 33 arbejdsgrupper, som hver skulle producere deres "Occational Paper".

    1 1989 afholdt Lausannebevægelsen en stor international verdenskonference i Manilla på Filippinerne. Her deltog omkring 3000 mennesker, heriblandt også en stor gruppe fra Danmark. For flere af deltagerne var det første gang, man rigtig blev eksponeret til en økumenisk, evangelikal og ikke-luthersk sammenhæng.

    Den næste store verdenskonferencen blev holdt i 2010 i Cape Town med mere end 4000 deltager. Denne gang kom størstedelen af deltagerne for første gang fra kirkerne i Afrika og Asien. Cape Town konferencen resulterede i et nyt dokument, nemlig Cape Town erklæringen, som ikke erstatter Lausanne-pagten, men som på ny formulerer teologisk og praktisk, hvad udfordringerne er til verdensmission anno 2010. Lausanne-pagten er også oversat til en række sprog, bl.a. dansk. (/verden/lausanne/cape-town-2010)

    /Bodil Skjøtt

  • Hverdagskristen

    Jan Vogt Hansen og Thomas Bjerg Mikkelsen deltog i en konference arrangeret af Lausanne og World Evangelical Alliance om tro og arbejdsliv. Deltagerne var kristne ledere fra erhvervslivet, som diskuterede de udfordringer og muligheder, som kristne har i forhold til at holde fast i et kristent livssyn på et sekulært arbejdsmarked:"En af udfordringerne er at fastholde evangeliet, der bygger på langsigtede værdier, som for eksempel næstekærlighed, i en foranderlig verden, der bygger på meget kortsigtede resultater og værdier," forklarer Jan Hansen.

    I 2017 afholdes en verdenskonference, som skal sætte mål for arbejdet med at binde tro og hverdagsliv sammen.

  • Reportage fra årsmøde

    Temaet kunne dårligt være mere aktuelt. Et af emnerne på programmet var "Konvertitter". Dagen forinden havde man i danske medier kunnet læse og høre om resultatet af en undersøgelse foretaget af Folkekirkens asylsamarbejde. Den viser, at alene siden nytår er op mod 100 muslimer blevet døbt i Danmark, og omkring 300 er i gang med dåbsforberedelse.  TV-avisen bragte også et indslag om samme emne med bl.a. klip fra Apostelkirken. På repræsentantskabsmødet blev emnet bl.a. belyst af Andreas Rasmussen, der er præst netop ved Apostelkirken på Vesterbro. Med sig til at give en helt personlig vinkel på emnet havde han 28 årige Naiger, som er iransk asylansøger og blev døbt for knapt tre år siden i Apostelkirken.

    I sit indlæg, delte Andreas Rasmussen nogle af de erfaringer, som Apostelkirken har fra deres arbejde med at inkludere konvertitter fra islam i menigheden. I kirken er søndagen den store dag for samværet med og kontakten til dem, som søger dåb samt dem som ellerede er blevet døbt. Gudstjenesten lægges til rette så nye i videst muligt omgang kan inkluderes i fællesskabet og opleve, at det også er deres gudstjeneste. Det betyder at alt oversættes til både engelsk og farsi og at nogle af teksterne også læses på farsi. Desuden forsøger man også at anvende sange på farsi i gudstjenesten.

    Efter gudstjenesten er der kristendomskursus for alle og derefter er der dåbsundervisning for dem, som har udtrykt ønske om at blive døbt. Et sådant undervisningsforløb strækker sig normalt for et halvt år. Ikke fordi man ikke kan lære, hvad man skal lære på kortere tid, men fordi tiden og processen også er vigtig.

    I sit indlæg kom Andreas også ind på spørgsmålet om forholdet mellem et ønske om dåb og så ønsket om opholdstilladelse. Fra Apostelkirkens side understreger man over for konvertitter, at dåb ikke nødvendigvis fremmer deres muligheder for asyl. Samtidig skal de være opmærksomme på, at dersom de får afslag på asyl og sendes tilbage, kan det være forbundet med stor fare for dem, at de er blevet døbt. Det er vigtigt, at de gør sig dette klart.

    Andreas understregede også vigtigheden af det kristne fælleskab, og at vi i vores arbejde med konvertitter gør os klart, hvad vi mener med, at vi er kristne brødre og søstre. Vi skal huske, at når vi går fra samværet med dem, går vi som oftest hjem til vores familier, hvorimod de, når de forlader kirken og fællesskabet går væk fra deres familie. For menigheden er deres familie, både i teologisk fortand men også helt konkret

    Forud for mødets indlæg om konvertitter havde der været fire korte indlæg fra folk, som alle havde været med på en europæisk konference om kirkens møde med muslimer afholdt af europæisk Evangelisk Alliance i Spanien i marts måned. Alle fire oplægsholdere er også til daglig engageret i tværkulturelt arbejde i Danmark enten som ansat i Luthersk Mission eller i Indre Mission.

    Oplæggene viste både den store og positive udvikling, som finder sted over alt i Europa. Det er første gang siden Islams oprindelse, at så mange grupper af muslimer søger mod den kristne kirkes fællesskab. Det er der flere grunde til alt efter hvilken gruppe af muslimer, der er tale om. Den mulighed som kristne TV satellit-udsendelser, der konkret henvender sig til muslimer, bliver ofte nævnt men også muslimers egen læsning af hvad Koranen siger om Jesus tæller med, lige som drømme og syner nævnes.

    Der er meget at glæde sig over, og samtidig er det en stor udfordring for kirken i Danmark. Mange kommer ikke kun med deres nye interesse for Jesus og det kristne fællesskab. De kommer også som flygtninge og med de tab og traumer som det fører med sig. Formiddagens sidste indlæg fortalte om et konkret initiativ i Allerød, hvor det lokale IM samfund har etableret et tværkulturelt arbejde. Vidnesbyrdet herfra var igen, at det ikke kræver særlige forudsætninger for at gå med i et sådant arbejde, og at det giver så meget til ens egen tro og til fællesskabet. For, som det blev sagt på konferencen i Spanien: Når almindelige menneske begynder at bede, så handler Gud.

    Fortalt af Bodil Skjøtt, bestyrelsen i EA

Modtag nyhedsmail