Der er noget ukendt i dig, men jeg vil ikke lade det skræmme mig

31. august 2022 af Rebekka Thusholt Hansen 

Et møde med det fremmede

At gå rundt i gravkirken i Jerusalem er noget helt specielt. Røgelsen hænger i luften fra de guldbeklædte røgelsesbægre, som en gruppe mænd i lange dragter bærer frem i det daglige ritual. Folk knæler ned ved stenene, man mener Jesus har rørt, for at kysse dem. Mange steder er der ikoner og guldudsmykninger, og man kan fornemme, at det er et rum, der gør indtryk på mange. Da jeg gik der, blev jeg bevidst om, at stedet føltes meget fremmed for mig. Jeg blev mødt af en kultur, der var så anderledes end min, på mange forskellige måder, og mødt af kristne der praktiserede deres tro på en helt anden måde end jeg – det satte nogle tanker i gang.

Ordene ”der er noget ukendt i dig, men jeg vil ikke lade det skramme mig”, har jeg egentlig reflekteret over i nogle år. Det startede nok ved, at jeg på et tidspunkt oplevede en generationskløft mellem de unge og ældre, der var i den menighed, jeg kom i. Der var også andre sammenhænge, hvor jeg oplevede at kultur eller etnicitet skabte en distance mellem mennesker. Jeg tror egentlig, at det er naturligt, at det, der er fremmed for os, føles mere utrygt end det, vi kender. Det begynder dog at blive problematisk, hvis dette gør, at vi ikke tør at gå det fremmede i møde. Hvis unge og ældre i menigheder ikke tør opsøge hinanden, fordi det er forskellighederne der træder tydeligst frem, eller hvis folk med en anden etnicitet bliver dømt ude, fordi de ikke virker danske nok. 

Så hvordan møder vi det ukendte eller den fremmede? Det er der, jeg ønsker at kunne stå overfor den ukendte person eller kultur og sige ”der er noget ukendt i dig, men jeg vil ikke lade det skramme mig”. For samtidighed med at jeg mærker fremmedheden, oplever jeg også, at mødet med det eller dem, der er anderledes end mig, beriger mit liv og udvider min horisont. Der gemmer sig nogle gange en hemmelig velsignelse ved at turde tage skridtet ind i et ukendt land. Om det er at opsøge en nabo, man ikke har snakke med før, møde mennesker med en anden kirkeretning eller religion, eller besøge et fremmed land og kultur. Nysgerrighed og ydmyghed er nøgler, der åbner op i mødet med det fremmede. For det fremmede er sandsynligvis ikke en modspiller, men måske en ven, man endnu ikke kender.

Kirkens mangfoldighed

I juni 2022 stod jeg der i gravkirken, fordi jeg var i Israel med Menighedsfakultetet og Israelsmissionen, og så på den pompøse bygning, som rummede mange forskellige kirkeretninger og praksisser. Jeg ønskede ikke at falde over i distanceringen, men i nysgerrigheden. Hvad kan jeg lære af disse kirkeretningers trospraksis? Det blev stort for mig, hvordan den kristne kirke i verden er utrolig mangfoldig, og hvordan jeg kan blive blind for det, når jeg kommer i min lille danske kristne kontekst.

Så lad os turde at gå det ukendte og fremmed i møde med nysgerrighed og ydmyghed. Deri, tror jeg, der gemmer sig mange velsignelser.