Bedeuge 2024
BEDEUGEN 7.-14. JANUAR 2024
Formand Erik Holmgaard skriver i bedefolderens indledning:
Når vi sidder omkring et bål, bliver vi varme – og vi kommer til at lugte af røg. Når vi sidder omkring et Jesus-bål, bliver vores hjerter varme – og vi kommer til at »lugte af Jesus«!
Bedeugen her i begyndelsen af året er tænkt som sådanne Jesus-bål. Det er vores håb og bøn, at vi på tværs at kirkeskel mødes og varmes op, når vi sammen beder til vores fælles Gud, Far, Herre og Fornyer.
Årets indsamling går til Evangelisk Alliance i Sri Lanka. Læs mere om indsamlingsprojektet her.
I bedefolderen har desværre indsneget sig en fejl. På s. 15 står der, at gaver på under 500 kr. ikke indberettes.
Vi indberetter naturligvis alle gaver, som ønskes indberettet, hvis giveren oplyser sit CPR-nr. Vi beklager fejlen.